Kom nemt igang med at sy små projekter i SYVÆRK-stationen. Måske er du nybegynder eller har syet lidt før? I vores skiftende udvalg af nemme opskrifter, bliver du inspireret til at sy eksempelvis muleposer, frugtposer, mundbind, mobilcovers, puder, toilettasker osv.
I SYVÆRK har vi symaskiner du kan sy på og vi hjælper gerne med at tråde nålen og sætte dig igang.
Du vælger selv stof og farver og kan dekorere dit SYVÆRK med paillietter, bånd og knapper ligesom du har lyst.
TRIN 1
Vælg design og tilhørende opskrift, som du godt kan lide.
TRIN 2
Vælg stof og tråd, og tag et sykit (alt det du skal bruge til dit SYVÆRK som målebånd, saks og knappenåle).
TRIN 3
Sy løs på symaskinen og sig til, hvis vi skal hjælpe undervejs.